Warning: Zend OPcache API is restricted by "restrict_api" configuration directive in /var/www/clients/i58546/sneserebylaug.dk/web/libraries/vendor/joomla/filesystem/src/File.php on line 341
Gadelys

Flere beboere har undret sig over, at der ofte er gadelygter uden lys. I de fleste tilfælde skyldes det, at gadelyset er sat på natsænkningsniveau. Der kan selvfølgelig også være sprunget en pære. Fejlmelding skal foretages til NK-Forsyning.

Du kan læse tændplanen for vejbelysningsanlæg i Næstved Kommune ved at klikke på "Læs mere".

Teknisk Udvalg har den 15.12.2014 besluttet, at ændre på den såkaldte tændingstid i samtlige byer i kommunen. Beslutningen betyder, at gadelysene i den mørke periode 15. august til 2. maj bliver tændt på fuld styrke, og ikke mere har delslukning / reduktion de første 45 minutter om eftermiddagen, når gadelyset ved solnedgang tændes.

Konkret betyder ændringerne følgende:

1.   Man tænder først gadelyset i hele kommunen ved solnedgang
     (25 lux).

2.   Kl. 22:00 sættes gadelyset på natsænkningsniveau. Dvs. at 
      man nogle steder vil opleve, at kun hver anden lampe er tændt.
      I andre områder er systemet indrettet sådan, at lysintensiteten
      er lidt lavere.

3.   Kl. 06:00 tændes gadelyset fra natsænkningsniveau til  fuld styrke
      og forbliver sådan indtil efter solopgang, hvor gadelyset slukkes.

4.   Lørdag og søndag ved solnedgang, tænder gadelyset
      kun på natsænkningsniveau og forbliver på natsænkningsniveau
      til efter solopgang, hvor gadelyset slukkes.

5.   I perioden 2. maj til 15. august, tændes gadelyset i denne periode
      kun på natsænkningsniveau. Det svarer til det serviceniveau, der
      er beskrevet under punkt 2.